Det skulle skabe et Danmark »i bedre uddannelsesbalance«, men effekten udebliver: »Vi havde desværre ret«

Det skortede ikke på vægtige ord, da et bredt flertal i Folketinget i 2021 vedtog en stort anlagt plan for at få flere studerende til at læse uden for de største byer. Millioner blev sat af til etablering og udvikling af uddannelser og målet var klart: Der skulle skabes et Danmark »i bedre uddannelsesbalance«. Men nu, fire år efter at aftalen så dagens lys, er effekten til at overse. Og det får de partier, der i sin tid stod uden for aftalen, til at rette en hård kritik. »Vi havde desværre ret, dengang vi sagde, at du ikke bare kan tvinge de unge hen på nogle bestemte uddannelsespladser. Du er simpelthen nødt til også at tage højde for, hvor de unge selv har lyst til at læse,« siger Katrine Robsøe, der er uddannelsesordfører for Radikale Venstre. Der er ganske vist blevet oprettet flere studiepladser uden for de store byer – men de studerende følger kun i begrænset omfang med. Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som Berlingske tidligere har beskrevet. Således er der ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet i år optaget 15.250 ansøgere på uddannelser uden for de fire store byer, hvilket er godt 2.100 færre end i 2021. Tallene kommer ikke bag på Liberal Alliances fungerende politiske ordfører, Steffen Frølund. »Det er jo en konsekvens af den her strategi om social ingeniørkunst, som de unge ikke reagerer på, fordi de gerne vil noget andet. Det er en fejl at sige til en ung person, der gerne vil skabe sig en karriere og få etableret et nyt liv, at det skal foregå i en eller anden by langt væk, hvis personen gerne vil noget andet.« Flere steder i landet er der tomme pladser til undervisningen på skolerne. Hele 61 ud af 80 studiepladser på læreruddannelsen i Hillerød er ledige. Også optaget til sygeplejerskeuddannelsen med vinterstart i den samme by står slemt til – lige nu er hele 126 ud af 165 pladser ikke besat. På Københavns Professionshøjskoles læreruddannelse på Bornholm er der blot optaget tre studerende med studiestart efter sommer. En aftale, der »ikke fungerer« Aftalen om udflytning af studiepladser indebar både, at man oprettede nye uddannelser uden for byerne, og at man flyttede pladser fra de store byer og ud i landet. Uddannelsesinstitutionerne blev derfor pålagt at skære i deres optag i de store byer for i stedet at oprette pladser i provinsen. »Det er dybt bekymrende, at man har lagt loft over byerne, når vi samtidig kan se, at de unge i høj grad ønsker at få lov til at læse der,« siger Katrine Robsøe. Det skal retfærdigvis nævnes, at aftalen om udflytning af uddannelser først er fuldt implementeret i 2030. Men ifølge Radikale Venstre, er det allerede nu tydeligt, at aftalen ikke virker. »Tendensen over de sidste mange optag har været, at den her aftale ikke fungerer. Det er et problem, fordi vi i værste fald ender med faktisk at uddanne færre sygeplejersker og lærere, end hvad vi har brug for, fordi man insisterer på at lave regionalpolitik med uddannelsespolitik. Og det synes jeg er en enormt farlig vej at gå for os,« siger Katrine Robsøe. Men er der ikke også gode grunde til at have flere uddannelser uden for de store byer, det kan jo have stor betydning for den enkelte studerende og for lokalområdet? »Det betyder mega meget, at vi har attraktive uddannelser fordelt rundt i landet. Men vi kan ikke have alle uddannelser alle steder, og derfor er vi nødt til at se i øjnene, at der er nogle steder, hvor der er flere uddannelser end andre. Så skal vi til gengæld sørge for, at man kan drive attraktive uddannelser uden for de store byer.« Socialdemokratiet afviser kritikken Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), men det har ikke været muligt, da ministeren er på ferie. Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, vil dog gerne svare på kritikken. Drømmen om flere studiepladser i provinsen har da også i flere år været socialdemokratisk hjerteblod. I 2018 var det en central del af den socialdemokratiske valgkamp, at man skulle bringe nærheden tilbage, blandt andet ved at flytte mere ud af byerne. Og det var også en af hovedpointerne, da Kaare Dybvad Bek, der betragtes som en art ideolog i Socialdemokratiet, i 2015 udgav debatbogen »Udkantsmyten«. Her problematiserede han centralisering, som han mente var med til at ødelægge vores økonomi og sociale sammenhængskraft. Bogen var med til at cementere kampen mod centralisering som et socialdemokratisk projekt. Den socialdemokratiske analyse lød, at uddannelser skulle flyttes ud af byen, fordi der var en stor gruppe af unge, der kun af nød forlod deres lokalområde for at studere i byen. Trine Bramsen er da heller ikke klar til at begrave drømmen om flere studerende uden for de store byer. Som svar på kritikken påpeger hun, at det ikke kun er uden for landets fire største byer, at studiepladserne står tomme. Det gør sig også gældende for Aarhus, Aalborg og Odense. »Vi kan ikke kun have unge, der uddanner sig i København. Der er uddannelsesinstitutioner i hele landet, og vi kan se, at der er over 17.000 ledige studiepladser.« Må I ikke erkende, at I ikke kan designe, hvad unge mennesker har lyst til, og hvor de har lyst til at bo? »Jeg mener simpelthen ikke, at det er urimeligt, at alle unge ikke kan læse i København. Der står ledige pladser på de her uddannelser – som lige nu bliver diskuteret – i både Odense, Aarhus og Aalborg, som også er store, attraktive byer med stærke uddannelsesmiljøer. « Er der ikke en risiko for, når man begrænser optaget i de større byer, samtidig med at folk ikke vil studere uden for dem, at det kan ende med, at der er færre af dem, som samfundet egentlig har brug for? »Et faktum i år er bare, at der står ledige pladser i Odense, Aarhus og Aalborg. Så jeg mener ikke, at man kan lave den konklusion.« https://www.berlingske.dk/politik/det-skulle-skabe-et-danmark-i-bedre-uddannelsesbalance-men-effekten